Charolaiskød af egen avl

Gennem de 10 år, vi har haft Den Blå Café, har vi udelukkende serveret oksekød fra kødkvægracen Charolais og fra dyr, som er opvokset på vores egen gård ved Slots Bjergby.
Vores besætning 2010 består af 9 moderdyr, en avlstyr, en ungtyr, 7 kvier og foreløbig en nyfødt kviekalv. Vi venter flere kalve indenfor de næste to måneder.

Alle dyr går ude på græs hele sommeren – fra 1.maj til november – og i vinterhalvåret kommer de ind og går i løsdriftstald. Kalvene fødes i foråret og går sammen med deres mor på græs indtil de er ca. 6-8 måneder.
Sidste nyt fra stalden: I marts 2010 har vi fået de første 4 kalve - alle friske, hvide små bamser. Vores ældste ko klarede at få tvillinger, en af hvert køn, og det er altid en stor fornøjelse at følge deres opvækst. Tvillingerne er mindre end de andre kalve, men de var meget friske lige fra fødslen og efter blot en halv time, var den første oppe at stå. Blot få dage gamle springer de rundt og leger - ellers går det meste af tiden med at sove og drikke mælk.

Dette gælder også oksefarsen som vi bruger til hakkebøf, burgere, kødsovs
og fajitakød.
I Boeslunde Røgeri bliver kødet modnet og skåret ud i de rette portioner.
